Forestil dig et barn, der kæmper sig igennem en hård kræftbehandling. En kamp, som barnet måske endda har vundet. Men når behandlingen er slut, står barnet overfor en anden kamp, en kamp med følgesygdomme og handicap, der kan påvirke deres liv i årevis.
Det er her, vi kommer ind i billedet.
På baggrund af forskning har vi sammen med vores fysioterapeut og flere træningsspecialister udviklet et fysisk træningsprogram, en online træningsportal samt sammensat en træningstaske med udstyr til hvert enkelt barn.
På den måde kan de træne, uanset hvor de befinder sig, både hjemme eller under indlæggelse. En løsning, der giver de kræftramte børn de bedste forudsætninger for, at komme tilbage til et liv med mindsket risiko for følgesygdomme og handicap.